Du kender det sikkert. Du og dine kolleger har udviklet et rigtig godt arbejdsmiljøværktøj, som I har fået stor ros for. Det bliver bare ikke brugt. I projektet ”Grib værktøjet” har Aron undersøgt, hvad der fremmer og hæmmer brugen af arbejdsmiljøværktøjer. Det er mundet ud i en rapport og en pjece med gode råd.

Undersøgelsen er iværksat af Velliv Foreningen og tager udgangspunkt i PUX-værktøjet fra forskningsprojektet ”PUX for bedre trivsel: Implementering og evaluering af et værktøj til at skabe bedre balance mellem jobkrav og ressourcer”, som er gennemført af NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan udviklede værktøjer kan udbredes og implementeres. Undersøgelsen retter sig særligt mod små og mellemstore private eller selvejende arbejdspladser og handler mere specifikt om organisationer, der yder omsorg for borgerne, dvs. daginstitutioner, døgninstitutioner, hjemmepleje og plejehjem. Undersøgelsen bygger på interviews med 20 ledere.

Undersøgelsens resultat

Undersøgelsen viser, at hvis man vil udarbejde et arbejdsmiljøværktøj til flere, skal man være særligt opmærksom på tre hovedområder:

• Detaljeret definition af målgruppe
• Værktøjsdesign
• Informationskanaler

Detaljeret definition af målgruppen

Det er nødvendigt med en præcis definition af målgruppen for at sikre, at arbejdsmiljøværktøjerne bliver brugt. Det handler bl.a. om at definere, hvem der skal have gavn af værktøjet. Er det alle små og mellemstore virksomheder? Er det en bestemt branche, delbranche eller en gruppe af ansatte?

Herudover er det en god idé at besvare følgende spørgsmål:

• Har min målgruppe en bestemt kultur for at anvende værktøjer? Og er det forskelligt alt efter, hvor i landet virksomheden ligger?
• Kræver værktøjet en bestemt organisering af arbejdet hos målgruppen?
• Skal dem, der skal bruge værktøjet, have et bestemt kompetenceniveau?

Værktøjsdesign

Resultatet er undersøgelsen viser, at værktøjets udformning har stor betydning. Det skal være enkelt og let at forstå, og vejledningen skal gøre det tydeligt, hvordan værktøjet bruges. Herudover skal brugerne kunne se, at værktøjet er udviklet til netop deres hverdag og vise, hvordan det kan hjælpe med at løse konkrete udfordringer. 

Undersøgelsen viser også, at værktøjet kan være svært at bruge, hvis eksemplerne ligger langt fra målgruppens daglige arbejde, hvis det forudsætter bestemte kompetencer eller ressourcer uden at beskrive dem, eller hvis det bygger på en måde at organisere arbejdet på, som ikke findes på den pågældende arbejdsplads. 

Informationskanaler

For at bidrage til, at et værktøj kommer bredere ud, skal værktøjet være synligt og let tilgængeligt for alle. Her er det vigtigt at undersøge, hvor målgruppen normalt finder de værktøjer, de leder efter. Hvis man kender svaret, skal man selvfølgelig som minimum lægge værktøjet her. Hvis man ikke kender svaret, bør man: 1) undersøge hvordan målgruppen normalt anskaffer sig et nyt værktøj og 2) lægge værktøjet på så mange platforme som muligt for at skabe bredest mulige synlighed. 

Som led i undersøgelsen har Aron udviklet en folder med gode råd til at udvikle et arbejdsmiljøværktøj. Den kan være et godt udgangspunkt til at komme hele vejen rundt om målgruppe, design og synlighed.