Julie Dinesen

 

Partner, ledelses- og udviklingskonsulent
Cand.Mus, DIL

 

Julies baggrund er uden tvivl noget anderledes end de flestes, da hun både er klassisk musiker fra musikkonservatoriet med fokus på Arts In Business og ‘experiential education’ og systemisk og narrativ proceskonsulent fra DISPUK samt Diplom i Ledelse fra UCC med fokus på strategisk ledelsesudvikling.

 

Erfaringer

 

Julie har stor erfaring med forandringsprocesser og procesledelse og tager i særlig grad del i de projekter, der indeholder organisations-, strategi- og ledelsesudvikling.

 

Hun har også stor erfaring med sparring og rådgivning i forhold til idéudvikling, udviklingsdesign og gennemførelse af udviklingsprojekter, der har mennesker og adfærd i fokus. Facilitering af workshops, møder, kursusdage og seminarer med fokus på involverende læringsformer er også en af hendes spidskompetencer.

 

Tidligere har Julie været selvstændig udviklingskonsulent, hvor hun bl.a. har løst opgaver for LEGO, UNICEF og Københavns Kommune. Hun har desuden været ansat i seks år i ingeniørvirksomheden Brüel & Kjær A/S som procesleder for forandringsprogrammerne:

 

  • Agile Goes Agile – implementation af SCRUM i R&D
  • The ChainReaction Program – et kultur forandringsprogram
  • Growing Leaders – ledelsesudvikling for ledelsen i R&D

Julie Dinesen har en fantastisk evne til at influere forandringsprocessen gennem en åben og tillidsvækkende personlighed, der samtidig ikke står i vejen for at provokere erfarne medarbejdere med meget høj anciennitet til at prøve noget nyt. Samtidig har hun med succes formået at skabe resultater i mange forskellige sammenhænge via sin professionelle indgangsvinkel til procesledelse.

Lars Agerlin,
Vice President Research & Development, Brüel & Kjær, Sound and Vibration Measurement A/S