
I sidste uge var Julie Dinesen på todages internat med seks afdelingsledere fra en kommune på Sjælland. Formålet var at ’hive tempoet ud’ af samarbejdet og skabe tid til at udvikle et endnu stærkere arbejdsfællesskab i ledelsesteamet.
På internatet satte en af lederne meget præcise ord på oplevelsen af hverdagen:
“Det er, som om vi hver dag spiller kamp i vandpolo, hvor alle kaster sig efter bolden og hinanden.”
Det billede vil mange ledere kunne genkende. Når hverdagen er præget af høj fart, mange hensyn og konstant koordinering, kan samarbejdet let komme til at handle om drift før retning.
Så kunsten ligger i at huske ”at kravle op på kanten og sidde lidt i solen sammen”.
Sæt tid af og benyt disse fire spørgsmål til at udvikle et stærkt arbejdsfællesskab i ledelsesteamet:
- Hvad skal vi sammen lykkes med?
- Hvem har hvilke arbejdsopgaver og roller i vores team?
- Hvilke systematiske arbejdsgange giver det mening for os at implementere, så vi kommer godt i mål sammen?
- Hvordan sikrer vi en anerkendende kommunikation internt?
”I løbet af de to dage kunne jeg tydeligt mærke, hvordan skuldrene sænkede sig hos lederne, og samtalerne blev mere rolige og refleksive. Lederne fik tid til at gå i dybden og arbejde med den struktur, der skal understøtte deres ledelsessamarbejde i en hektisk hverdag”, siger partner, ledelses- og udviklingskonsulent Julie Dinesen.
”Det er, som om vi hver dag spiller kamp i vandpolo, hvor alle kaster sig efter bolden og hinanden.”
Leder i en kommune
I Aron arbejder vi aktivt for at hjælpe virksomheder og organisationer med at skabe stærke arbejdsfællesskaber. Det gør vi bl.a. gennem ledelses- og organisationsudvikling.
Vil du vide mere om stærke arbejdsfællesskaber? Så kontakt Julie Dinesen.
Fem store udfordringer for kunst- og kulturarbejdere
Kunst- og kulturarbejdere har fem store udfordringer, når det gælder om at skabe bæredygtige arbejdsliv. Det viser pr...
Brugbar viden og spændende erfaringer
Efterårsholdet af Os i Transit blev afsluttet i november, og vi er klar til et nyt hold dimittender i overgangen fra st...
Bæredygtige arbejdsliv i folkeskolen – pilotprojekt
Et bæredygtigt arbejdsliv er vigtigt for alle og ikke mindst for de ansatte i folkeskolen, som er med til at danne frem...
Arbejdsfællesskaber styrker trivslen
Arbejdsfællesskaber styrker trivslen og velværet på arbejdspladser og er med til at reducere og forebygge stress. Der...