Procesfacilitering i praksis
Julie og Jody

Endnu engang har Julie og Jody fornøjelsen af at undervise i ”Kommunikation i faciliteringsprocesser” på Master i Professionel Kommunikation på RUC.  

Af: Sus Larsen, senest opdateret 21. november 2025

På modulet ”Kommunikation i faciliteringsprocesser” bliver de studerende klædt på til at designe, lede og evaluere komplekse faciliteringsprocesser i egen praksis. Jody Shaw og Julie Dinesen er ansvarlige for indhold og undervisning. 

Master i Professionel Kommunikation er en forskningsbaseret, videregående uddannelse, der arbejder teoretisk, metodisk, strategisk og praktisk med kommunikation. De studerende har vidt forskellige baggrunde og jobfunktioner, men har alle et ønske om at styrke deres kommunikation i bred forstand. 

Fra teori til praksis


Modulet ”Kommunikation i faciliteringsprocesser” er bygget op over to undervisningsweekender med en hjemmeopgave imellem. I første weekend er fokus rettet mod planlægningsfasen: Hvad vil det sige at facilitere en proces? Hvad er målet, og hvordan kan man vurdere, om man er kommet i mål? Hvilke metoder, dialogformer og greb kan understøtte, at deltagernes viden og erfaringer bliver bragt i spil? 
 

Ud fra en systemisk og socialkonstruktionistisk vinkel kommer Jody og Julie ind på, hvorfor begrebet positionering og sprogspil er afgørende, når man vil facilitere en proces mellem mennesker.   

Mellem de to moduler skal de studerende tilrettelægge og gennemføre en proces i deres egen virksomhed eller organisation. Det kan være en workshop, en personaledag, et strategimøde eller et møde, der skal have en ny form, fordi man ønsker mere involvering eller en anden type dialog. 

Her bringer de studerende de nye kompetencer i spil og træner processen. De designer rammerne, vælger metoder, gennemfører processen og indsamler erfaringer fra deltagerne. 

Tre faser i procesarbejdet: Planlægning, udførelse, refleksion


Den anden undervisningsweekend er dedikeret til refleksion og evaluering. Her arbejder de studerende med reflektionsbegrebet og med at sætte sprog på, hvad der skete i deres egne forløb:
 

  • Hvad lykkedes særligt godt? 
  • Hvilken indflydelse havde de selv på faciliteringsprocessen? 
  • Hvordan tror de, at deltagerne oplevede det? 


På den måde styrkes deres faglige dømmekraft og deres evne til at arbejde systematisk med læring på tværs af forskellige procesforløb.
 

De tre faser i procesfacilitering

Hvad vil det sige at facilitere en proces?


Procesfacilitering handler grundlæggende om at styre rammerne for menneskers aktivitet og samvær gennem blandt andet dialogformer, mødemetoder og tidsstrukturering. Ordet facilitering stammer fra
det latinske “facilits” og betyder “at gøre lettere”. 

I kommunikationsfaglig sammenhæng handler det om at understøtte, at deltagerne får sat deres viden og perspektiver i spil på en måde, der gør samarbejdet meningsfuldt og produktivt – også når der er uenighed eller forskellige interesser i rummet. 

På modulet arbejder de studerende derfor med en værktøjskasse af faciliteringsgreb, som hjælper dem til at: 

  • formulere et klart formål og ønsket effekt med processen 
  • designe et forløb, der matcher organisationens rammer og deltagernes forudsætninger 
  • eksekvere processen, så alle relevante stemmer bliver hørt 
  • evaluere og omsætte erfaringer til ny praksis

Et afsæt for videre arbejde med procesfacilitering


For de studerende er modulet en mulighed for at fordybe sig i teori og samtidig afprøve og kvalificere deres egen procesfacilitering. Når forløbet afsluttes, står de med konkrete erfaringer, sprog og værktøjer til at arbejde videre med procesfacilitering i deres egne arbejdsliv.
 

Vil du vide mere, kan du fx læse:


Jensen, R.K, Laustsen, L., Søiberg, M., Thomsen, H. & Holm, C.G. (2022).
Procesfacilitering i praksis, Samfundslitteratur, 2. udgave.  
 

Madsen, Benedicte (2016). Processer og Procesledelse. Håndbog for konsulenter, vejledere, undervisere & ledere. Dansk Psykologisk Forlag 

Schnoor, M. (2015). “Narrativ praksis i organisationsudvikling” s. 23-55. Dansk Psykologisk Forlag. 2. udgave.