Projekt: Foredrag om bæredygtigt arbejdsliv på Arbejdslivsseminar 2026
Projektejer: Dansk Selskab for Fysioterapi i Arbejdsliv og Ergoterapeuter i Arbejdsliv
Arons rolle: Foredrag med dialog
Ansvarlig hos Aron: Hanne Christensen, arbejdsmiljø- og evalueringskonsulent
Afsluttet: 2026

Arbejdslivsseminar 2026 for ergoterapeuter og fysioterapeuter havde fokus på sunde arbejdspladser og det bæredygtige arbejdsliv. Som en del af programmet holdt Hanne Christensen fra Aron oplæg om det bæredygtige arbejdsliv.
Oplægget tog afsæt i spørgsmålene: Hvornår kan et arbejdsliv betegnes som bæredygtigt, og hvordan skaber vi et arbejdsliv, der er bæredygtigt for den enkelte, arbejdspladsen og samfundet?
”Et bæredygtigt arbejdsliv handler om mere end blot at sikre, at vi ikke bliver syge af at arbejde. Det bæredygtige arbejdsliv opnås ved at have fokus på os som arbejdstagere, den organisation, vi arbejder i, den branche, vi tilhører, og det samfund, vi er en del af. Og det handler om at skabe rammer, der gør det muligt at trives, udvikle sig og blive ved med at være en del af arbejdsmarkedet gennem et helt arbejdsliv,” sagde hun.
Hannes oplæg kombinerede viden om bæredygtigt arbejdsliv med dialog og refleksion blandt deltagerne. Hun kom blandt andet ind på udviklingen i vores forståelse af arbejdslivet gennem tiden og på samspillet mellem fysisk arbejdsmiljø, psykosocialt arbejdsmiljø og et bæredygtigt arbejdsliv.
Som ramme for dialogen introducerede Hanne Arons Arbejdslivsprisme, der gør det muligt at se på arbejdslivet fra flere perspektiver på en gang. På seminaret arbejdede deltagerne blandt andet med områder som selvledelse og arbejdsfællesskab.
Oplægget gav deltagerne et fælles sprog og en konkret model til at arbejde med bæredygtigt arbejdsliv. Arbejdslivsprismen gjorde det tydeligt, at et tiltag på ét område sjældent står alene. Fx kan en ændring i det fysiske arbejdsmiljø også få betydning for det psykiske arbejdsmiljø, arbejdsfællesskabet eller selvledelse.
Seminaret var arrangeret af Dansk Selskab for Fysioterapi i Arbejdsliv og Ergoterapeuter i Arbejdsliv.
Ledelses- og udviklingskonsulent
Partner i Aron
Cand.Mus, DIL
+ 45 28 14 82 36
julie@cfba.dk

Arbejdsmiljø- og evalueringskonsulent
Partner i Aron
PhD, MPO
+ 45 31 11 17 37
hanne@cfba.dk
Ledelses- og udviklingskonsulent
Partner i Aron
Cand.Mus, DIL
+ 45 28 14 82 36
julie@cfba.dk
Arbejdsmiljø- og evalueringskonsulent
Partner i Aron
PhD, MPO
+ 45 31 11 17 37
hanne@cfba.dk