Projekt: EEE 2025 – Scandinavian Viking Edition
Projektejer: EEE
Afsluttet: 2025
Arons rolle: Tovholder for konferencen
Ansvarlig hos Aron: Julie Dinesen, ledelses- og udviklingskonsulent
EEE – eller Experiential Educators Europe – blev i år holdt i Danmark, og Julie Dinesen fra Aron var en af tovholderne.
EEE er en international konference, der samler undervisere, facilitatorer og udviklingskonsulenter med en fælles passion for erfaringsbaseret læring.
Erfaringsbaseret læring er – meget forsimplet – en metode, som tager udgangspunkt i aktiviteter frem for traditionel formidling og undervisning. Øvelserne kan bruges i alt fra personlig udvikling og naturterapi til undervisning, organisationsudvikling og teambuilding.
Formålet med konferencen er at dele viden og erfaringer med erfaringsbaseret læring og at mærke på egen krop, hvordan øvelserne virker, og hvad de kan bidrage til.
Som tovholder på konferencen har Julie hver eneste uge – gennem et halvt år – holdt møde med internationale projektkoordinatorer for at få hånd om idé, tema, lokation, forplejning, transport, økonomi mv.
Selve konferencen er opbygget omkring en uformel struktur, og det er noget af det, der adskiller EEE fra de fleste andre praktikerkonferencer. Det betyder, at selve indholdet på konferencen – altså de 72 forskellige workshops – besluttes og formes sammen med deltagerne den første dag.
Konferencen bygger på open space-metoden, hvor man arbejder med et princip og fire regler:
Princippet er:
The law of the two feet. (Hvis man er et sted, som ikke er meningsfuldt og hvor man ikke bidrager til at gøre det meningsfuldt, så skal man videre.)
De fire regler er:
EEE handler om at ’træne trænerne’, og de 80 deltagere rejste hjem med rygsækken fuld af nye øvelser og et endnu stærkere fællesskab af professionelle undervisere, facilitatorer og udviklingskonsulenter, som tør være sårbare og dele både succeser og fejl.
På konferencen bliver det hvert år tydeligt, hvor kraftfuld en metode, erfaringsbaseret læring er. Det er en metode, som kræver respekt og stor faglighed. Og alle, der arbejder professionelt med metoden, ved, hvor afgørende det er at debriefe og reflektere over øvelserne bagefter.
Læse mere om konferencen på EEE‘s hjemmeside.
Ledelses- og udviklingskonsulent
Partner i Aron
Cand.Mus, DIL
+ 45 28 14 82 36
julie@cfba.dk
Arbejdsmiljø- og evalueringskonsulent
Partner i Aron
PhD, MPO
+ 45 31 11 17 37
hanne@cfba.dk
Ledelses- og udviklingskonsulent
Partner i Aron
Cand.Mus, DIL
+ 45 28 14 82 36
julie@cfba.dk
Arbejdsmiljø- og evalueringskonsulent
Partner i Aron
PhD, MPO
+ 45 31 11 17 37
hanne@cfba.dk