Fem store udfordringer for kunst- og kulturarbejdere
Fem store udfordringer for kunst- og kulturarbejdere

Projekt GRO, der handler om at skabe bæredygtige arbejdsliv for kunst- og kulturarbejdere, peger på fem udfordringer, når det gælder bæredygtige arbejdsliv.

 Af: Sus Larsen, senest opdateret 2. september 2022

Formålet med projekt GRO er at udvikle et dialogværktøj, der kan hjælpe kunst- og kulturarbejdere med at skabe bæredygtige arbejdsliv. Evalueringen af første fase peger med tydelighed på nogle af de udfordringer, kunst- og kulturarbejdere står overfor. En del af disse udfordringer er modsætningsforhold, som er svære at navigere i for den enkelte. Der er derfor behov for, at der på samfundsplan tages hånd om nogle af disse udfordringer.

De fem udfordringer og modsætningsforhold er:

  • Arbejdsmarkedets rammer overfor det prekære arbejdsliv
  • Motoren overfor con amour-projekterne
  • Kunstnerisk skabelse overfor struktur
  • Kunstner overfor forretningskvinden
  • Ensomhed overfor fællesskab

 

Arbejdsmarkedets rammer overfor det prekære arbejdsliv

Atypiske arbejdsvilkår synes at være en præmis for det kreative arbejde, og de færreste kender deres rettigheder eller har overblik over de generelle vilkår i branchen. Ansvaret for arbejdslivet er individualiseret, og mange af deltagerne i projektet taler om følelser som ondt i maven, usikkerhed og afmagt. De taler om a-kasse, pension, mangel på sygeforsikringer, supplerende dagpenge mv. og oplever, at det er svært at navigere mellem et prekært arbejdsliv og arbejdsmarkedets rammer.

Motoren overfor con amour-projekterne

En gennemgående udfordring er de mange forskellige indtægtskilder, kunst- og kulturarbejderen bygger deres arbejdsliv op om. Flere er skamfulde over, at de er nødt til at tjene penge på anden vis – via ’rugbrødsarbejde’ eller ’motoren’, som de kalder det – end via deres kunstneriske virke. Og det gør det svært for dem at brande sig. Er de både kunstnere og formningslærere?

Kunstneren overfor forretningskvinden

Mange befinder sig i et dilemma mellem at være kunstner og forretningskvinde/mand. Det handler om to ting: Uddannelse og identitet. Mange har ikke lært at drive en forretning og mangler kompetencer til det. Mange beskriver det som en helt anden ”energi” og ”følelse” at være kunstner end at være forretningskvinde/mand. To do-listen stopper aldrig, og de bryder sig ikke om rollen som forretningskvinde/mand.

Kunstnerisk skabelse overfor strukturer

Kunst- og kulturarbejdere har forskellige måder at skabe deres kunstneriske rum på. Dilemmaet opstår, når de oplever stor uforudsigelighed i hverdagen, uklare forventninger og mangel på kontrol. Mange mangler hjælp fra en ramme, der siger, at ”nu er klokken 16, nu stopper vi”. Dilemmaet er at skulle sætte rammer og strukturer for sin kreativitet, og samtidig risikere, at det grænseløse arbejde og mangel på struktur kan ødelægge den kunstneriske skabelse.

Ensomhed overfor fællesskab

Ensomhed er en følelse, mange af kunst- og kulturarbejdere oplever i deres arbejdsliv. En følelse af at ”stå alene med tingene” og ikke have et arbejdsfællesskab at knytte sig til. Forskningen viser, at individualisering er med til at øge belastningen for den enkelte. Arbejdslivet for en kunst- og kulturarbejder med forskellige jobs og strukturer, udfordrer det faglige fællesskab – ikke det sociale. Mange er gode til at drikke kaffe med sociale netværk – men det faglige arbejdsfællesskab har svære kår.

Hvad kan vi gøre ved det?

Med disse modsætningsforhold er svære at navigere for den enkelte kunst- og kulturarbejder. Så hvordan hjælper vi – på et samfundsmæssigt plan – kunst- og kulturarbejderne med at navigere mellem arbejdsmarkedets rammer og det prækære arbejdsliv? Hvordan sikrer vi, at kunst- og kulturarbejderne ikke stigmatiseres, hvis de har behov for sidebeskæftigelse? Hvordan hjælper vi kunst- og kulturarbejderne med at opnå de rette kompetencer som forretningskvinde/mand? Hvordan hjælper vi kunst- og kulturarbejderne med at skabe mere faste rammer mellem arbejde og privatliv? Hvordan skaber vi flere faglige fællesskaber for kunst- og kulturarbejdere? Det er nogle af de behov, vi bør arbejde videre med på samfundsplan for at sikre mere bæredygtige arbejdsliv for kunst- og kulturarbejdere.

Fakta om projekt GRO

GRO er et udviklingsprojekt, der handler om at skabe bæredygtige arbejdsliv for kunst- og kulturarbejdere.

Projektet er udviklet af:

Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv

Projektet er støttet af:

Velliv Foreningen

Projektet er udviklet i samarbejde med:

  • Janne Gleerup, lektor og forsker på Roskilde Universitet på Center for Aktionsforskning og Demokratisk Samfundsudvikling og Center for Arbejdslivsforskning
  • Ulrik Gensby, Ph.D. arbejdslivsforsker, udviklingskonsulent og partner i TeamArbejdsliv
  • DKR – Dansk Kunstnerråd, som er en tværfaglig organisation for de professionelle kunstneres organisationer i Danmark
  • Øvrige fageksperter

 

Projektets to faser

 

Fase 1 løb fra august 2021 til juli 2022 og bestod af tre tværfaglige vækstgruppeforløb for 25 kunst- og kulturarbejdere. Vækstgrupperne mødtes seks gange hver. I fase 1 blev første del af værktøjet udviklet, nemlig dialogkort med indhold til emner for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv. Deltagerne fik ny viden og ændret adfærd.

Fase 2 løber fra oktober 2022 til december 2023 (hvis midler bevilges). I fase 2 udvikles anden del af værktøjet, en guide til kommende facilitatorer af vækstgruppeforløb, og det endelige værktøj udvikles og formidles.

 

Læs evalueringsrapporten